De fem mest efterspurgte kompetencer for Public Affairs-professionelle

Hvordan vil du beskrive de vigtigste kompetencer for en Public Affairs-professionel i din organisation? For mange er dette et vanskeligt spørgsmål, da Public Affairs kan omfatte en bred vifte af opgaver - defineret forskellige fra organisation til organisation. Men gennem mere end 500 samtaler med fagfolk inden for Public Affairs og Government Relations har Ulobby's CEO Anders Kopp Jensen identificeret fem kernefærdigheder, som er mest efterspurgte hos PA-professionelle. Teksten nedenfor er et oversat uddrag af The Public Affairs Engine:
Evne til at opbygge og vedligeholde et netværk:
Som Public Affairs-professionel skal man være i stand til at netværke og engagere sig med interessenter. Dette betyder ikke, at du skal være ekstremt ekstrovert for at få succes, men at du skal være i stand til at samle opbakning til din sag. Mange sidestiller fejlagtigt dette med at ansætte folk med et stort netværk (som for eksempel en tidligere politiker). Dette kan desværre ofte resultere i, at man går på kompromis med andre vigtige kompetencer.
Analytiske færdigheder:
En PA-professionel skal være i stand til at holde overblik over alle de elementer og dele, der nu og senere er relevante for en politisk dagsorden, hvilket betyder, at en analytisk tankegang er et must. Dette inkluderer også et behov for generel forståelse af økonomi og lovgivning. Overfladiske eller „cowboy“-salgsmetoder fungerer sjældent i PA.
Kommunikationsevner:
At være i stand til at præsentere og forklare din sag er også ekstremt vigtigt og går hånd i hånd med netværkskompetencer. At kommunikere indebærer mange ting og betyder ikke kun evnen til at sælge sand i Sahara, men også skrivefærdigheder, observationsevner og - måske vigtigst - evnen til at lytte!
„Jerk“-faktor (integritet):
Noget, der ofte nævnes blandt både administrerende direktører og politikere for at beskrive en vigtig færdighed for en PA-professionel eller lobbyist, er simpelthen ikke at være en idiot. Du kan måske narre en politiker én gang, men ikke to gange! Dit omdømme løber dig i forvejen, og hvis du får et ry som en idiot, der simpelthen ikke er til at stole på, vil du have svært ved at genvinde det tabte. For mange erhverv siger det sig selv, at du ikke skal være en idiot, men som PA-professionel er det ikke noget, der skal bagatelliseres. Og det gælder ikke kun eksternt; det er lige så vigtigt at sikre internt, at folk, der arbejder i PA-teamet, ikke får et ry for at være idioter - du har brug for deres hjælp og teamwork. Så sagt helt kort: Don't be a jerk!
Strategisk skarphed:
Et strategisk blik er en anden kritisk færdighed, og måske manglen på denne har været medvirkende til, at Public Affairs' omdømme som forretningsunderstøttende og -udviklende har været uklart eller måske endda tvivlsomt. Strategisk skarpsindighed handler ikke kun om at læse det politiske landskab, men også om at tænke på virksomheden som helhed. Det er essentielt at se udover sin egen næsetip, afdeling og ansvar - og bevise, at Public Affairs er mere end bare det gamle 1:1 møde med en politiker, men har meget mere at byde på!
Vil du have en kopi af The Public Affairs Engine?
Tilmeld dig her: https://thepublicaffairsengine.com/
Del artiklen
Ulobby-platformen indeholder alle de værktøjer, der kræves for at håndtere dagsordener og stakeholders og til at måle og evaluere Public Affairs-indsatser.
Kom igang

