Trends for Public Affairs i 2026

Vi nærmer os slutningen af 2025, og Public Affairs-disciplinen retter – ligesom alle andre – blikket mod det nye år. Med udgangspunkt i vores løbende samtaler med Public Affairs-professionelle på tværs af Norden og Europa, samt vores daglige arbejde med organisationer, der navigerer i politisk kompleksitet, ser vi nogle tendenser, som vi forventer vil blive endnu tydeligere i 2026.

Public Affairs som risikovurderer

Politik bevæger sig hurtigere end nogensinde og bliver sværere at forudsige. Skiftende geopolitiske alliancer, fragmenterede politiske systemer og debatter, der udspiller sig i parallelle digitale ekkokamre, skaber voksende usikkerhed for alle typer organisationer: Virksomheder, interesseorganisationer og NGO’er.

Den politiske debat føles ikke længere som én fælles samtale. I stedet udspiller den sig på tværs af flere arenaer på én gang – nationalt, regionalt og internationalt.

For organisationer skaber denne fragmentering bekymring. Ny lovgivning, regulatoriske ændringer eller politiske udviklinger hjemme eller i udlandet kan pludselig ændre spillepladen og skabe uventede udfordringer for forretningsmodeller, strategier eller kernemål.

Resultatet er, at Public Affairs vinder strategisk vægt. Ledelserne er i stigende grad opmærksomme på, at politiske og geopolitiske risici skal identificeres tidligt og vurderes proaktivt. I mange organisationer er Public Affairs derfor ved at blive den naturlige ejer af politisk og regulatorisk risiko.

På bestyrelses- og direktionsniveau vokser forståelsen for, at Public Affairs ikke er et “nice to have”. I nogle tilfælde betragtes det nu som lige så afgørende – eller endda mere afgørende – end traditionel PR eller kommunikation, når det kommer til at beskytte langsigtede forretningsinteresser.

Public Affairs som disciplin eller kompetencesæt

Ved første øjekast burde dette skift være gode nyheder for Public Affairs-teams. Og i nogle organisationer er det det.

Men øget betydning fører ikke automatisk til stærkere mandater, dedikerede teams eller større budgetter. På tværs af vores kundebase og netværk ser vi ofte det modsatte: I stedet for at opbygge selvstændige Public Affairs-funktioner placerer organisationer PA-ansvaret på eksisterende PR-, kommunikations- eller marketingteams. Det fortæller os, at Public Affairs stadig ikke opfattes som en veletableret disciplin på linje med marketing eller PR. Alt for ofte behandles det som et kompetencesæt, der blot kan læres undervejs.

Øget rapportering og måling

I takt med at Public Affairs bevæger sig højere op på den organisatoriske dagsorden, ændrer forventningerne sig. Synlighed medfører opmærksomhed og kritiske blikke – og med det voksende krav om dokumentation, rapportering og målbare resultater.

Vi ser dette udspille sig på to niveauer.

For det første følges ledelsens opmærksomhed med et krav om metrics og måling. Mange Public Affairs-teams baserer sig stadig på anekdotisk rapportering eller simple aktivitetsoptællinger: Afholdte møder, kontaktede interessenter, delte rapporter og læserbreve. Men når budgetter diskuteres, er det sjældent nok.

For at konkurrere om ressourcer med marketing, compliance eller andre virksomhedsfunktioner skal Public Affairs bevise sin effekt. Det kræver evnen til at dokumentere, hvordan PA-indsatsen har:

• påvirket lovgivning
• formet regulatoriske resultater
• reduceret politiske eller regulatoriske risici, som ellers ville have fået reelle finansielle eller strategiske konsekvenser

Det kræver mere systematisk dataindsamling, klarere KPI’er og stærkere rapporteringsstrukturer, end mange teams har i dag.

For det andet bliver Public Affairs’ rolle som risikovurderer stadig mere formaliseret. Politiske risikovurderinger leveres i stigende grad løbende og indgår ofte direkte i rapportering til ledelse eller bestyrelse.

Med blikket rettet mod 2026 forventer vi, at Public Affairs-professionelle i stigende grad vil blive bedt om fremadrettede vurderinger: Prædiktiv analyse, scenarieplægning og prioriterede risikovurderinger – både på kort og lang sigt. I mange organisationer inkluderer det også udvikling af politiske krisescenarier og beredskabsplaner.

Kort sagt forventes det i stigende grad, at Public Affairs kan besvare to enkle, men krævende spørgsmål: Hvilke risici står vi over for? Og hvad gør vi ved dem?

AI som integreret værktøj i Public Affairs

Som de fleste andre fagområder har Public Affairs oplevet en voksende brug af AI gennem 2025. Indtil videre er de mest udbredte anvendelser af praktisk karakter: Udkast til tekster, opsummering af dokumenter eller støtte til research. Brugen af AI til dybere analyse eller strategisk beslutningstagning er stadig begrænset.

Ikke desto mindre ændrer AI allerede det daglige Public Affairs-arbejde – særligt når det kommer til politisk monitorering. Flere kilder kan følges, indsigter leveres hurtigere, og overblikket er lettere at tilegne sig. For en disciplin, der er afhængig af at bearbejde store mængder information, er det et meningsfuldt skridt fremad.

Samtidig vokser en mere nøgtern forståelse frem. AI kan spare tid. Det kan udvide informationsdækningen. Det kan afdække mønstre hurtigt. Men indsigter alene skaber ikke værdi.

Værdi skabes, når indsigter fører til beslutninger og handling. AI fungerer derfor bedst, når det er indlejret i arbejdsgange, rapporteringsstrukturer og beslutningsprocesser – ikke når det bruges som et isoleret værktøj.

Hos Ulobby ser vi forventningerne til både mængden og kvaliteten af Public Affairs-leverancer fortsætte med at stige ind i 2026. Der er en voksende erkendelse af, at AI ikke er en universalløsning, men et værktøj, der skal kombineres med menneskelig vurdering, politisk forståelse og strategisk klarhed. Hos Ulobby hilser vi denne velkommen.

Fremadrettet vil 2026 sandsynligvis handle mindre om at eksperimentere med AI – og mere om at integrere det ordentligt i det daglige Public Affairs-arbejde.

Public Affairs i 2026

2026 tegner sig til at blive endnu et interessant år for Public Affairs.

Disciplinen bevæger sig i en mere proaktiv retning. Politisk og geopolitisk usikkerhed betyder, at organisationer ikke længere har råd til at reagere for sent. Risici skal identificeres tidligere, vurderes mere systematisk og kommunikeres tydeligere til beslutningstagerne.

Samtidig forventes det, at Public Affairs-professionelle omsætter politisk indsigt til handling: Interessenthåndtering, politiske aktiviteter og sammenhængende Public Affairs-strategier. Det kræver erfaring, dømmekraft og tæt samarbejde på tværs af teams og funktioner.

Overordnet set stiger forventningerne. Public Affairs-professionelle bliver i stigende grad bedt om at agere som analytikere, risikovurderere, strateger og rådgivere – ofte det hele på én gang.

I det kommende år skal disciplinen fortsætte med at bevise sin værdi. Ikke som en sideaktivitet, der kan tillægges andre roller, men som en selvstændig strategisk funktion.

Politik har sjældent været så kompleks – eller haft så store konsekvenser – som i dag. Og selv i krisetider er intet garanteret for Public Affairs. At sikre disciplinens plads, mandat og gennemslagskraft forbliver derfor en central udfordring på vej ind i 2026.

‍