Schedule your demo

Just fill out the form below, and we will contact you shortly.

Oops! Something went wrong while submitting the form.
Nye tider i dansk politik: Sådan navigerer din virksomhed bedst
Aug 29, 2019

Nye tider i dansk politik: Sådan navigerer din virksomhed bedst

Her i august afholder partierne deres traditionsrige sommergruppemøder, som varsler begyndelsen på en frisk politisk sæson.

I år er der dog tale om mere end blot et nyt folketingsår: Vi har også fået en helt ny regering med ny energi og nye ideer, masser af nye ministre og nye tider for de særlige rådgivere. Samtidig er der også nybrud i oppositionen: Venstre er igen største parti i blå blok, men plages af voldsomme interne uroligheder og spekulationer om formandsskifte, Dansk Folkeparti forsøger at lande på benene efter at være blevet mere end halveret ved folketingsvalget i juni, De Konservative er derimod gået frem og har derfor en masse nye ansigter at vise frem, Liberal Alliance har ny formand og en decimeret folketingsgruppe, og Nye Borgerlige er et helt nyt parti på Christiansborg.

Der er altså masser af usikkerhed i dansk politik lige nu. Hvad vil regeringen helt præcist – og hvordan er Mette Frederiksens chancer for at finde et flertal og få sin politik igennem? På hvilke områder vil oppositionen samarbejde? Hvor vil vi se afvigelser fra den nuværende politiske kurs, og hvor vil udviklingen omvendt fortsætte i samme spor som nu? Her hos os kan vi især mærke at der blandt virksomheder er særlig stor interesse såvel som usikkerhed omkring en klimalov og reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent.

Jo, der er mange ubekendte. Og hvordan navigerer man så i dette usikre politiske farvand, når man som virksomhed eller organisation er påvirket af de aktuelle bevægelser?

Når virksomheder og organisationer arbejder med lobbyisme - eller public affairs, som man også kalder det – kan det være svært at skabe et overblik over indsatsen. Det gælder uanset om man selv varetager arbejdet, eller om man har et bureau til at hjælpe. Mange tillægger personlige netværk i den politiske verden stor betydning, men hvordan ser dette netværk helt præcist ud, og hvad får man helt konkret ud af det? Og hvad så når regeringsmagten skifter, eller der bliver rykket rundt på ordførerskaber? Eller værre endnu: Hvad betyder netværket egentligt, hvis dit issue er en politisk tabersag?

Nye teknologiske muligheder giver virksomheder og organisationer mulighed for at strukturere, kvantificere og dermed professionalisere lobbyindsatsen, så man får et langt bedre overblik over status, proces og resultater. Samtidig sikrer man sig, at den værdifulde viden bliver i virksomheden.

Der er faktisk ikke længere nogen grund til at tillægge lobbyarbejdet særstatus: Ligesom man aldrig ville bruge penge på salgs- og markedsføringsaktiviteter uden effekt, bør man heller ikke smide penge efter famlende telefonopkald og ligegyldige frokoster i Snapstinget. Har man det rette overblik over de relevante politiske områder, kan man målrette indsatsen og tydeligt se de konkrete resultater. Som regel er de nye metoder endda en hel del billigere end de gamle.

Når en ny politisk sæson begynder, er der bestemt grund til at ofre lidt ekstra opmærksomhed på sin lobbyindsats. Men der er ingen grund til at være utryg. Tværtimod – i dag er det muligt at strukturere indsatsen på en måde, hvor man let kan håndtere selv store skift i den politiske verden.

Anders Kopp Jensen
,
Co-founder & CEO

Ulobby's co-founder & CEO, Anders Kopp Jensen, er uddannet cand.scient.pol og har tidligere arbejdet som lobbyist på bureau og i den finansielle sektor, og derigennem oparbejdet et unikt kendskab til public affairs disciplinen. Fremover vil han blogge to gange om måneden om politik, lobbyisme, digitalisering og tech-startup.

Get the latest news

Recieve monthly updates on emerging trends and technologies in public affairs.

Success! Check your e-mail for confirmation